PERIVOLI feriebolig - i husets stueetage.

Udlejes i sommermånederne.

Se Perivoli på AirBnb

Book direkte og spar penge

græsk feriebolig privat udlejning Greek holiday home

VillaHydra er et familie-ejet hus, som blev færdigbygget i 2004. Her bor du i området Agia Fotini på Hydra blandt lokale grækere - tæt på bjergene og vandrestier og med skøn udsigt.

Ved husets nordside findes en terrasse, som kan benyttes af husets gæster. Sol om morgenen og indtil ved 13-14tiden, og derefter skygge (som er nødvendigt om sommeren). Foran huset har vi en lille balkon - også med markise, så man kan opholde sig på balkonen hele dagen. Der er skodder for alle vinduer, og flisebelagte gulve overalt. Der er ialt 4 lejligheder, hvoraf tre er udlejet til rolige grækere på langtidsbasis.

Eftersom VillaHydra ligger et stykke væk fra havnen (ca. 500 m), så er der en dejlig ro, som kun forstyrres af muldyr, bjerggeder og de lokales daglige hilsener til hinanden. 

Afstanden til havnen, butikker og caféer er 10-20 min. opad og 5-10 min. nedad. Eller ca. 500 meter i fugleflugtslinje. Man går meget på Hydra og en taxa er enten en båd eller et muldyr. Huset ligger perfekt placeret i forhold til øens vandreruter, som næsten alle passerer forbi eller udspringer fra det område, huset ligger i.

Hydra tilbyder autentiske græske oplevelser, godt og varieret græsk bondekøkken, små butikker med smykker, kunsthåndværk og tøj; ro, afslapning, idyl, skønt badevand og smukke udsigter overalt. Der er ingen charterturisme på øen og ca. halvdelen af turisterne er grækere.

Læs mere om øen Hydra.

Perivoli betyder frugthave

Foran huset findes en lille frugthave med oliventræ, citrontræ, mandeltræ, figentræ, granatæble-træ. Her bor også en græsk landskildpadde. På bjergskråningerne tæt på huset findes vildtvoksende timian, oregano og kamille.